Motiverende teamleder til Spa-receptionen på Great Northern
Vi søger en teamleder, der kan motivere teamet, altid har ja-hatten på, der trives med ansvar og brænder for at skabe fantastiske gæsteoplevelser – og som har hjertet med i alt. Lyder det som dig? Så er det dig, vi leder efter til vores Spa-reception på Great Northern!
Great Northern er meget mere end et eksklusivt Golf- og Sparesort – det er et sted i konstant bevægelse, hvor ambitionerne er høje, kvaliteten kompromisløs, og hvor gæstens oplevelse altid er i centrum. Her bliver du en nøgleperson i at sikre, at vores gæster får en oplevelse, der rækker langt ud over det forventede.
Bliv den motiverende leder, der viser vejen
Som teamleder i Spa-receptionen er du den spiller, der både lægger taktikken og går forrest på banen. Du er ikke bare med i driften – du driver, motiverer og inspirerer dit team til at yde deres allerbedste, hver eneste dag. Din evne til at være løsningsorienteret og skabe et positivt arbejdsmiljø er helt afgørende for teamets trivsel og dermed også for gæsternes oplevelse. Vi har allermest travlt, når andre holder fri. Vi søger en kollega til en fuldtidsstilling, hvor der også er aftenvagter og weekendarbejde ca. hver anden weekend.
Du bliver den, der:
- Viser vejen og balancerer topleverance til gæsterne på en imødekommende og jordnær måde
- Træner og udvikler dine kolleger, så I sammen løfter niveauet – hver gang
- Har styr på bookinger, mails og telefon – og elsker at have mange bolde i luften
- Holder overblikket i en travl hverdag og tager ansvar, når der skal træffes beslutninger
Ledelse med energi og retning
Vi forestiller os, at vores kommende teamleder har prøvet kræfter med ledelse før – måske som teamkoordinator eller ansvarlig i en lignende rolle – og nu er klar til at tage næste skridt. Du har en naturlig evne til at få andre med dig, fordi du:
- Går forrest og viser vejen – også i travle perioder
- Er anerkendende, tydelig og god til at skabe tryghed
- Har fokus på løsninger frem for problemer
- Ser og hører dine medarbejdere og hjælper dem med at lykkes
Du ved, at motiverede medarbejdere skaber glade gæster – og du formår at skabe et arbejdsmiljø, hvor begge dele går hånd i hånd.
Et stærkt fællesskab og en arbejdsplads i særklasse
Hos os bliver du en del af et passioneret og dedikeret team, hvor samarbejde, faglighed og gæstefokus er nøgleord. Vi hjælper hinanden – og vi løfter hinanden. Alt sammen med fokus på at skabe en god arbejdsplads og fantastiske gæsteoplevelser.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj kvalitet, masser af energi og hjerte
- En attraktiv lønpakke med pension, sundhedssikring og medarbejderfordele
- Muligheder for faglig og personlig udvikling – både for dig og dit team
Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Du bliver en vigtig del af en oplevelse i verdensklasse – og en kultur, hvor ledelse handler om at gå forrest, motivere og gøre en forskel.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Spa Manager, Camilla Holm, på ch@greatnorthern.dk.
Vi er klar til at modtage din ansøgning nu og ansætter, når vi har fundet den rette. Send derfor din ansøgning og CV snarest via nedenstående link.
Great Northern er et oplevelsesresort beliggende i Kerteminde på Fyn, hvor eksklusive og naturskønne omgivelser sætter rammen for unikke oplevelser. Udover vores 15 hotelværelser, alle sirligt bygget ind i naturen, kan man opleve én af Europas bedste golfbaner, lade tiden stå stille og find fornyet ro hos Great Northern Spa, eller tage på en gastronomisk rejse ind i det ”fynske spisekammer” hos Restauranten. Velkommen til Great Northern – hvor vi sammen skaber rammerne for uforglemmelige minder og nye traditioner.
I forbindelse med rekrutteringer til Great Northern, behandler vi dine data i henhold til vores: Great Northern | Privatlivspolitik for kandidater
- Company
- Spa
- Lokationer
- Kerteminde