Velkommen til Great Northern
Morgendug på greenen. Kaffeduft i køkkenet.
At arbejde på Great Northern handler ikke om at levere noget hurtigt, selvom der kan være travlt. Det handler om at gøre sig umage. Hver dag. I detaljen. Over for hinanden og over for de mennesker, der har valgt at bruge deres dyrebare tid hos os.
Vi er et oplevelsesresort i Kerteminde. Men mest af alt er vi en arbejdsplads, hvor rammerne er sat, så mennesker kan lykkes – fagligt, menneskeligt og sammen.
Det, der guider os
-
Underspillet overskud
Vi gør os umage uden at gøre opmærksom på det. Kvalitet uden pral. Det gælder både i vores service og i måden, vi arbejder sammen på.
-
Fleksibilitet
Hos os er udgangspunktet altid ja. Ikke fordi alt kan lade sig gøre – men fordi vi er nysgerrige, fleksible og løsningsorienterede. Opstår der udfordringer, er målet klart: De skal løses. Du ejer situationen. Du er direktøren i øjeblikket.
-
Gennemført ordentlighed
Vi taler respektfuldt – også når det er svært. Vi tager ansvar for vores handlinger og for hinanden.
-
Nærvær & relationer
De store oplevelser bor i de små øjeblikke. Et smil. En løsning, der bliver taget hele vejen. Tid, der bliver givet væk – også når der er travlt.
-
Bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke et sideprojekt. Det er en del af vores måde at drive forretning på. Vi arbejder målrettet med ESG – miljø, mennesker og ansvarlig ledelse. Det betyder omtanke for ressourcer, fokus på trivsel og ordentlige arbejdsforhold, samt gennemsigtighed i beslutninger og drømme.
Er vi det rigtige match?
Great Northern er for alle. Men er det helt rigtige for nogle.
Du vil særligt trives her, hvis du:
Gør dig umage - også når ingen kigger
Tager ansvar og følger tingene til dørs
Har respekt for mennesker, miljø og omgivelser
Trives i et arbejdsliv med høje standarder og tempo
Har lyst til at være en del af rejsen - og spille en aktiv rolle i den
Ledige stillinger
-
Kokke til morgenservice i ambitiøst køkken på Great Northern Køkken · Kerteminde
-
Natportier til Great Northern Reception · Kerteminde
-
Erfaren Vært/Værtinde til Great Northern Spa · Kerteminde
-
Rengøringsassistent til Housekeeping på Great Northern Housekeeping · Kerteminde
-
Kokke til ambitiøst køkken på Great Northern Køkken · Kerteminde
-
Behandler til Great Northern Spa Spa · Kerteminde
-
Tjener til Restauranten på Great Northern Restaurant · Kerteminde
Afdelinger – samme kompas, forskellige hverdage
-
Køkken & Restaurant
Du arbejder med råvarer, rytme og respekt. For håndværket, for kollegerne og for gæsten. Tempoet er højt. Ambitionerne ligeså. Men tonen er ordentlig, og vi løfter i flok. Her er plads til faglig stolthed, passion – og til at lære nyt.
-
Reception & Front of House
Du er ofte det første og det sidste indtryk. Det tager vi seriøst. Du trives i mødet med mennesker, tager ansvar for oplevelsen og følger tingene helt til dørs. Små detaljer betyder noget her.
-
Spa & Wellness
Ro er ikke tilfældigt. Det er skabt. Du arbejder med nærvær, professionalisme og respekt for gæstens behov – og for dine kollegers faglighed.
-
Golf
Her starter dagen tidligt. Dug på græsset. Fokus på detaljen. Du arbejder med præcision, vedligehold og gæsteoplevelse – ofte uden at blive set, men altid med betydning.
-
Housekeeping
Ordentlighed kan ses. Du skaber rammerne for gæstens ophold og for dine kollegaers arbejde. Det kræver struktur, ansvar og stolthed i alt det, der ofte ligger bag kulissen.
-
Administration
Overblik, struktur og fremdrift. Du understøtter helheden og sikrer, at hverdagen fungerer – også når tempoet er højt, og beslutninger skal træffes hurtigt.
Om Great Northern
På toppen af Fyn, mellem bakkerne, før havet begynder, ligger et sted, hvor alle sanser vækkes; hvor larmen forstummer og tiden går i stå. Her kommer gæster fra nær og fjern for at nyde det søde liv, uforstyrrede, henførte og mætte på golf, spa og gastronomi extraordinaire.
Lær mere om vores arbejdsplads og kultur på:
Great Northern - Golf & Spa Resort