Teamfokuseret leder til Spa-receptionen på Great Northern
Great Northern er et sted i bevægelse. Vi har høje ambitioner og er kompromisløse omkring kvalitet og gæstens oplevelse. Med reference til Spa Manageren har du som teamleder i Spa-receptionen en afgørende indflydelse på, at vi når vores ambitioner.
Great Northern er et Golf- og Sparesort i absolut særklasse som tiltrækker både nationale og internationale gæster, der alle kommer for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Gæsteoplevelsen skal være i top og det kræver engagement og et sublimt teamwork at matche de imponerende rammer, så vi overgår gæsternes høje forventninger og giver dem en oplevelse der gør at vores gæster bliver ved med at komme tilbage.
Som teamleder i receptionen bliver du den spillende træner
Det er dig der viser vejen og sikrer en oplevelse i særklasse for både gæster og medarbejdere. Vi er passionerede omkring vores spa og ønsker, at vores gæster skal gå herfra med fornyet energi og ro, og at vores medarbejdere er stolte og engagerede i jobbet.
Som teamleder på vagt i receptionen, vil du primært arbejde med at byde vores gæster velkommen og vise dem til rette i spaen. Derudover vil du bruge en del tid på administrative opgaver såsom booking og gæsteservice på både mail og telefon.
Den ledelsesmæssige del af jobbet består primært i funktionen som spillende træner. Du skal være både driver og deltager i teamets daglige arbejde, samt kvalitetssikre gæsternes oplevelse. Det er dig der sikrer, at dine kolleger er klædt på til opgaven, er motiverede og leverer den kvalitet, der er så essentiel. Derfor er det også dig, der holder trivselssamtaler med medarbejderne i receptionen og sparrer med Spa Manageren om eventuelle nye tiltag og justeringer. Alt sammen for at vi gennem det stærke teamwork leverer de gode gæsteoplevelser.
Du går forrest og sikrer kvalitet og engagement
Du er lederen der i ord og handling viser retning og sikrer den høje kvalitet og det engagement, der skal til for at indfri vores ambitioner. Du har tidligere prøvet kræfter med lederrollen og er klar til at tage et skridt mere i denne retning. Du er anerkendende og inkluderende i din ledelsesstil, og du formår at holde overblikket – også i pressede situationer.
Du er god til at planlægge og strukturere arbejdet i receptionen. Du er initiativtagende og har samtidig et skarpt øje for detaljen. Du er kompromisløs omkring service og gæsteoplevelse og deler gerne ud af din erfaring, ligesom du selv er åben for nye vinkler.
En arbejdsplads med plads til trivsel og udvikling
Du bliver en del af et engageret og imødekommende team, der alle trækker i samme retning. Vi hjælper hinanden, så vi i sidste ende leverer den bedst mulige oplevelse for både gæster og kolleger.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedssikring og en række fordele. Du skal forvente at arbejdstiden placeres på eftermiddage/aftener samt hver 2. weekend.
Derudover arbejder vi målrettet med kompetenceudvikling for den enkelte og for teamet som helhed.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Spa Manager, Camilla Holm, på ch@greatnorthern.dk.
Vi er klar til at modtage din ansøgning nu og ansætter, når vi har fundet den rette. Send derfor din ansøgning og CV snarest via nedenstående link.
Great Northern er et oplevelsesresort beliggende i Kerteminde på Fyn, hvor eksklusive og naturskønne omgivelser sætter rammen for unikke oplevelser. Udover vores 15 hotelværelser, alle sirligt bygget ind i naturen, kan man opleve én af Europas bedste golfbaner, lade tiden stå stille og find fornyet ro hos Great Northern Spa, eller tage på en gastronomisk rejse ind i det ”fynske spisekammer” hos Restauranten. Velkommen til Great Northern – hvor vi sammen skaber rammerne for uforglemmelige minder og nye traditioner.
I forbindelse med rekrutteringer til Great Northern, behandler vi dine data i henhold til vores: Great Northern | Privatlivspolitik for kandidater
- Company
- Spa
- Lokationer
- Kerteminde
Teamfokuseret leder til Spa-receptionen på Great Northern
Indlæser ansøgningsskema